Klinik / Coronavirus

Coronavirus

Det er en svær tid En rigtig svær tid. Alting er uvist, ingen har sikre svar på alle de spørgsmål, vi stille os selv og hinanden. I skrivende stund er en ting dog overvejende sandsynlig: det bliver værre. Meget værre. Nogen kommer til at dø. Flere bliver alvorligt syge. Rigtig mange mister deres arbejde. Virksomheder går konkurs. Folk må gå fra hus og hjem. Vi er alle pressede, og nogle gange bringer det det værste frem i os. Der bliver hamstret. Der bliver stjålet. Værst af det er, at der bliver stjålet sikkerheds- og desinfektionsudstyr fra vores hospitaler. Heldigvis er der også en hel masse positivt at sige:

Mange hjælper hinanden, laver indkøbsordninger, stiller sig til rådighed. Små og store virksomheder, der tager ansvar og hjælper med det, de nu kan i de små lokalsamfund, eller på landsplan. Der arrangeres klappe-kor for at hylde de mennesker, der arbejder i sundhedssystemet. Det batter altsammen.

På AkupunkturAkademiet har vi aflyst al fremmøde-undervisning, alle behandlinger og NADA-café på AkupunkturAkademiet. Ingen af os kan vide, om vi er smittebærere, så vi er af den klare overbevisning at det er det eneste rigtige at gøre. Vi er stadig på mail og telefon og forsøger at gennemføre så meget som muligt via webinarer, og vi forsøger at bruge tiden på at komme med forslag til, hvad du selv kan gøre derhjemme for at styrke dit immunforsvar og beskytte dig selv mod smitte. Det hele tages selvfølgelig udgangspunkt i Kinesisk Medicin.

Vi anbefaler naturligvis først og fremmest til enhver tid at følge regeringens og Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Pas på dig selv og hinanden ❤️
Vi har i den seneste tid været ekstra opmærksomme på hygiejne både i forbindelse med behandlinger og undervisning, ligesom vi har hængt opslag op flere steder indenfor og udenfor på skolen.

Efter regeringens nye tiltag onsdag den 11/03, har vi aflyst al fremmøde undervisning, NADA-caféen og vores tilknyttede klinikker.

Vores brancheforening, Praktiserende Akupunktører anbefaler alle deres medlemmer at lukke klinikken for at mindske smitterisikoen mest muligt. Den anbefaling følger vi naturligvis.

I skrivende stund arbejder vi på at kunne afholde kurser og undervisning online, så vi kan følge med og i sidste ende forhåbentlig kan gennemføre eksaminer og lignende rettidigt.
Se desuden Sundhedsstyrelsens video om hvordan du beskytter dig selv og andre mod Coronavirus:

Læs med på Qi

 
 
Moxa-cigar på Ma36, Tyk4 og RN8. Der anvendes en mild opvarmningsteknik (fx Moxa Cigar i Box), ti minutter for hvert punkt. Ma36 og Tyk4 opvarmes ensidigt. Behandlingen anbefales en gang dagligt og i to uger. Og så renser Moxa i øvrigt luften - ligesom salvie.
 
 
 
 
Te, det vil sige god kvalitet te lavet på planten Camellia Sinensis indeholder L-theanin og Katekiner, har i flere studier har vist at have en positiv effekt på immunforsvaret. Gul te har det højeste indhold og derfor den største effekt. I Kinesisk Medicin har Gul Te indvirkning på Jord Fasen, som er styrkende for Metal Fasen, det vil sige Lunge og Wei Qi. Maven og Milten hører til Jord og téen er varmende og god fordøjelsen. Den gule te er en let fermenteret grøn te, hvilket, ud over at give et højt indhold af L-theanin, gør den mere skånsom for maven.
 
 
 
 
Tag et velduftende, afslappende fodbad hver dag. Brug ca. 10 gram ingefær, 10 gram kanel og 5 gram fennikelfrø eller sorte peberkorn. Vi brugte både fennikel og peber, fordi det bare dufter så godt og varmer så dejligt.
 
Ifølge Kinesisk Medicin er det Yang Qi, der beskytter os mod Ydre Patogener - kaldet Xie Qi - det vil sige f.eks f.eks kulde og fugt, men også virus. Yang Qi er også helt afgørende for en god fordøjelse, som igen er vigtig for et godt immunforsvar. Et fodbad med varmende urter styrker Yang Qi, og så er det både rart og hyggeligt.
 
What´s not to like?
 
 
 
 
Du kan også gøre noget derhjemme, f.eks hvis du døjer med ondt i nakken fordi du sidder meget ved en skærm og arbejder, ligger for meget på sofaen, eller fordi du ikke kan få den Akupunktur- eller Massagebehandling, du plejer at få for at forebygge smerter og stivhed. Derfor kommer vi her med et par tips til, hvad du selv kan gøre for at forebygge eller lindre øm og stiv nakke. F.eks kan du bruge Tyndtarm3, Houxi, som ud over at have en stor effekt på nakken, også åbner til Du Mai, meridianen langs hele rygsøjlen. Rygsøjlen er også repræsenteret i øret, det vil sige at man kan behandle problematikker langs rygsøjlen med Akupunktur eller Akupressur i øret. Metoden kaldes også for Auriculoterapi.
 
Gentag flere gange dagligt - så får du også en pause fra skærmen.
 
 
 
 
Et kinesisk ordsprog siger: BU TONG ZE TONG, TONG ZE BU TONG 不通這痛, 痛則不通 Frit oversat betyder det: "Hvis der ikke er fri bevægelighed, er der smerte. Hvis der er fri bevægelighed, er der ingen smerte”. Uanset, om man har fysiske smerter af at sidde for meget foran computeren, eller psykiske blokeringer af den svære situation, vi befinder os i, er det en god idé at bevæge sig. Nogle kalder også Qi gong for “Kinesisk Yoga”. Ligesom Yoga er det nemlig om koordineret bevægelse og åndedræt. Har du lyst til at få bevægelserne mere detaljeret gennemgået, se hele videoen på vores hjemmeside. Der kommer også en forklaring her:

1. Hunyuanzhuang - at holde en ballon: Skulderbreddes afstand mellen fødderne, let bøjede knæ, afslappede skuldre.

2. To hænder løftes mod himmelen. Ånd ind, løft hænderne op til munden, vend håndfladerne opad, løft op over hovedet, kig op. Ånd ind, drej til venstre, drej tilbage mens, du ånder ud. Gentag til højre. Ånd ind, slip med hænderne, lad armene komme ud til siderne og ned, håndfladerne udad. Ånd ud, mens hænderne kommer tilbage til udgangsstillingen.
 
 
 
Her kommer opskriften på en dejlig varm drik - ifølge Kinesisk Medicin til at forebygge eller behandle forkølelse og influenza.

Skær 5 gram ingefær i skiver. Tilsæt 5 gram forårsløg - obs: kun den hvide del. Til sidst 3 gram lakridsrod .... og 1/2 liter vand.

Bringes i kog og simrer i 5 minutter. Vi tilsatte honning fordi det bare smager godt, men kan fint undværes. God ved forkølelse og influenza.

Ifølge Kinesisk Medicin uddriver drikken Kulde og Vind fra det Ydre.
 
God fornøjelse.
 
 
 
 
 
Kinesisk medicin baserer sig på at forebygge og helbrede sygdomme og ubalancer i sammenhæng med mennesket, naturen og samfundet.
Metoden lægger vægt på indflydelse fra mentale, konstitutionelle faktorer og det sociale miljø, både i forbindelse med en sygdoms opståen, udvikling og forebyggelse. Kinesisk medicin ser det håndgribelige og det ikke håndgribelige som ét hele. Dvs. at kroppen og sjælen er uadskillelige og at sjælen – Shen – eksisterer inde i den fysiske krop, med den fysiske krop som materiel base, og at den fysiske krop er en ydre manifestation af den indre sjæl.
Med andre ord vil ubalancer i sjælen i det indre, manifestere sig i den fysiske krop i det ydre, ligesom ubalancer i samfundet og miljøet omkring os, vil afspejles i det indre.
 
Lad os nu opføre os anstændigt og solidarisk.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på mail post@akupunkturakademiet.dk og telefon 0045 60674526
 
 
 

I løbet af lockdown afholder vi en række ekstra gratis kurser, som du kan deltage i online

Gratis webinar: Introduktion til Meridian Massage

27. maj 19.30-21.00

Tilmeld
 

Gratis webinar: Hvad er Meridiansystemet 2. kredsløb i Kinesisk Medicin?
3. juni 19.30-21.00

Tilmeld
 

Gratis webinar: Hvad er Meridiansystemet 3. kredsløb i Kinesisk Medicin?
9. juni 19.30-21.00

Tilmeld
 

Gratis webinar: Introduktion til Qi Gong og Tai Chi
22. juni 19.30-21.00

Tilmeld
 

Gratis webinar: Kost og Urter i Kinesisk Medicin
25. juni 19.30-21.00

Tilmeld
AkupunkturAkademiet | CVR: 30334574 | Elkjærvej 26, 8230 Åbyhøj  | Tlf.: 6067 4526 | post@akupunkturakademiet.dk