Kurser / Anatomi & Fysiologi

Anatomi og Fysiologi

 

Både SKATs krav til momsfritagelse og Sundhedsstyrelsens krav til RAB-registrering (Registreret alternativ behandler) er blandt andet i alt 200 timers Anatomi og Fysiologi.

 
For at gøre det så nemt og fleksibelt som muligt, har vi valgt at modul-opbygge undervisningen. Deltagelse i modul A, B, C og D dækker de 200 timer og kan tages i vilkårlig rækkefølge.
OBS: Ved køb af alle moduler, er eksamen gratis!
 

Lærebøger:

Kjeld Bruun-Jensen: Anatomi og fysiologi - på en anden måde bind 1+2 (+3, som er en meget nyttig arbejdsbog). Kan købes hos forlaget PONS, hos boghandleren eller kan lånes på skolen (mod depositum)
 

Modul A

Her er fokus specielt rettet mod:
  • Cellelære: Kroppen består af milliarder af celler. Hvad er en celle egentlig, og hvordan er den bygget op?
  • Kroppens kommunikation: Kroppen har to former for intern kommunikation nervesystemet og hormonsystemet. Hormonsystemet, der er signalstoffer, som via blodet føres rundt til de steder, der er relevante. Den anden måde er nervesystemet, der bl.a. består af lange nervetråde mellem hjernen og den øvrige del af kroppen.
 

Modul B

Her er fokus specielt rettet mod:
  • Hjertet, kredsløbet, lymfesystemet og kroppens forsvar: Hjertet pumper blodet ud i kroppen gennem arterierne, det forgrenes i de helt små utætte kapillærer, hvor igennem ilt, næring mv. siver ud til cellerne. Derefter føres blodet tilbage til hjertet gennem venerne. Desuden ledes en lille del af blodet hele tiden gennem en afdeling af vort immunsystem, lymfeknuderne.
  • Fordøjelsessystemet: Hvad sker der med det æble, der blev spist i formiddags, og hvordan bliver det nedbrudt og omdannet til næring for kroppens celler?
 

Modul C

Her er fokus specielt rettet mod:
  • Stofskiftet, vitaminer og mineraler: Den ostemad, jeg spiste i formiddags, hvad bruger kroppen kulhydrater, proteiner, fedtstoffer, vitaminer og mineraler til?
  • Nyrer og urinveje: Selv om man lever godt og sundt producerer kroppen til stadighed affaldsstoffer. Nyrerne sørger for at vi på finurlig vis udskiller nogle af disse stoffer med urinen.
  • Luftvejene: Vi trækker hele tiden vejret. Hvorfor er det så livsnødvendigt? Ilten indånder vi til de dybe dele af lungerne, det siver ind i blodet, transporteres videre til cellerne og forbrændes. Blodet tager CO2 med tilbage til lungerne, hvor det udåndes. Hvis cellerne blot i få minutter ikke får ilt dør de.
  • Kønsorganerne kender vi jo alle - tror vi. Her kigger vi på den indre opbygning, og den hormonelle regulering af fx kvindens cyklus og graviditet.
  • Sanseorganerne: Vores kommunikation med omverdenen foregår via sanserne. Hvordan er øjet og øret opbygget? De fem sanser, og hvad der sker i hjernen i den sammenhæng.
 

Modul D

Her er fokus specielt rettet mod:
  • Bevægeapparatet: Hele dette modul handler om bevægeapparatet. Vi har ca. 200 knogler og ca. 600 muskler, og en masse led, hvor bevægelserne foregå. Vi vil systematisk gennemgå kroppen ovenfra og gennemgå alle kroppens regioner med hensyn til knogler, led og muskler.
  • For at lette indlæringen vil der indgå praktiske øvelser, hvor man mærker (palperer) knogler og muskler på hinanden.
  • Øvelser som fx: hvis du rejser dig fra en stol, hvilke led sker bevægelsen i? Hvilke knogler indgår i de pågældende led? Og til sidst, hvilke muskler sørger for at bevægelsen sker?
 
OBS: Ved køb af alle moduler samlet, er eksamen gratis!

Anatomi og Fysiologi

 

Mandage i ulige uger

 

Modul D

3. december 2018

Tilmeld

Modul A

8. april 2019

Tilmeld

Modul B

12. august 2019

Tilmeld

Modul C

13. august 2018

Tilmeld

 

Lørdage i ulige uger

 

Modul D

8. december 2018

Tilmeld

Modul A

13. april 2019

Tilmeld

Modul B

17. august 2019

Tilmeld

Modul C

18. august 2018

Tilmeld
 
 
AkupunkturAkademiet | CVR: 30334574 | Elkjærvej 26, 8230 Åbyhøj  | Tlf.: 6067 4526 | post@akupunkturakademiet.dk