Uddannelsen / Behandlingsformer

Behandlingsformer - Hvad er akupunktur?

Hvad er Akupunktur?

Akupunktur er den bedst kendte metode indenfor Kinesisk Medicin, og udgør sammen med bl.a. Akupressur, Kinesiske Urter, Tui Na og Qigong en nuanceret og helt unik vifte af helbredelsesmetoder. Udgangspunktet i den Kinesiske Medicin er det Taoistiske livssyn om altings bevægelse og forandring i den evige vekslen mellem Yin og Yang. Mere end 2000 år gamle skrifter beskriver akupunktur som og arkæologiske fund viser, at behandlingsmetoden er mere end 4000 år gammel. Det er verdens ældste medicinske system. Man benytter til stadighed behandlingsteknikkerne og høster erfaringerne af dette, ikke bare i Kina, men i hele fjernøsten.

Qi opstår i bevægelsen mellem Yin og Yang, og strømmer i et komplekst mønster gennem organerne og deres tilknyttede meridianer. Til hvert organ knyttes fysiologiske, følelsesmæssige og mentale funktioner. Tilsammen dækker disse funktioner alle aspekter af menneskelig eksistens. Indre eller ydre påvirkninger kan føre til underskud eller blokeringer i meridianer eller organer. Dette kan igen føre til fysiske såvel som psykiske lidelser. 

Hvordan foregår behandlingen?

Akupunktørens opgave er at diagnosticere arten og graden af disse påvirkninger og derefter sætte patienten i stand til at genoprette kroppens naturlige balance. Det er væsentligt at Akupunktøren kan stille en præcis diagnose og udover at interviewe patienten, undersøges puls og tunge grundigt før behandlingen. Du kan læse mere om, hvilke lidelser, der typisk kan behandles her 

針刺 Akupunktur

Akupunktur - Yin TangUnder behandlingen føres tynde, sterile engangsnåle ind i nøje udvalgte Akupunkturpunkter. Ved denne påvirkning af nogle af de 350 klassiske Akupunkturpunkter, stimuleres meridianer og organer.
 
Vores krop reagerer altid (med ganske få undtagelser) hensigtsmæssigt på forskellige påvirkninger for at genoprette balance og derved undgå sygdom/fremme heling. Akupunktøren helbreder ikke sydomme, men sætter kroppen i stand til at helbrede sig selv. Mange patienter, som ikke har prøvet at blive behandlet med Akupunktur før, bekymrer sig om, hvorvidt behandlingen gør ondt. Nålene, man bruger i behandlingen er meget, meget tynde og som regel kan man kun mærke selve indstikket dvs. lige, når nålen går gennem huden. Derefter mærkes en summen, sitren, prikken eller ømhed omkring punktet eller, nogle gange i et større område, f eks langs en meridian.

耳针 Øreakupunktur

ØreakupunkturØreakupunktur, eller auriculoterapi som det også kaldes, er en hurtig og effektiv behandlingsform, som kan lindre smerter og behandle ubalancer i hele kroppen.

Mange benytter sig af behandlingsformen i forbindelse med smerter i muskler, knogler og led og mod diverse ubalancer i kroppen. Herudover er øreakupunktur også effektiv til tobaksafvænning og vægttab, og øreakupunktur er ligeledes en hurtigvirkende behandlingsform.

Øreakupunktur/auriculoterapi har sin oprindelse i 1950’ernes Frankrig. Her fandt lægen Paul Nogier fra Lyon efter mange års studier ud af, at øret afspejler hele kroppen og alle organerne. Det er derfor muligt at forbedre kroppens ubalancer ved hjælp af akupunktur i øret. Paul Nogier blev indstillet til Nobelprisen i Medicin for sine opdagelser i 1996.

Øreakupunktur er en del af

Moxa

Moxa er kinesisk gråbynke, som ved afbrænding giver en kraftig, gennemtrængende varme. Varmen bruges terapeutisk ved en lang række lidelser. Moxa kan anvendes på flere forskellige måder, både sammen med Akupunktur på en nål, direkte på huden, henover huden eller i specielle ”moxa-kasser”. De fleste patienter synes moxa-behandling er rigtig dejlig, men mange Akupunktører bruger det desværre ikke så tit, pga. lugten. Det er rigtig ærgerligt, da effekten er god, især for svage eller kuldefølsomme patienter.

Læs mere om kursus i Moxa

 
 
Moxa på nål

拔罐 Cupping

Cupping bruges eller har været brugt i hele Mellemøsten, Asien, Balkan og Rusland og er derfor kendt af mange. Med kopper lavet af horn, bambus, keramik, glas eller plastik, skabes et undertryk i huden, så koppen suges fast til kroppen. Dette skaber en enorm cirkulation af Qi og blod i området. Der er mange forskellige cupping teknikker, som anvendes, alt efter lidelsen, patienten kommer med, f.eks. kan kopperne blive i et specifikt område ca. 15 minutter, sættes på og tages af flere gange i træk, eller bruges til at massere langs muskler eller meridianer. 

Læs mere om kursus i cupping og Gua Sha

 
 
Cupping

刮痧 Gua Sha


Gua Sha er en teknik, hvor man skraber/gnider på huden med et redskab, som regel lavet af sten eller horn. Huden smøres ind med olie først, evt. Olie med en særlig terapeutisk virkning. Anvendelsen er meget lig anvendelsen af cupping. Gua Sha virker dog generelt mere bevægende og drænende.

Læs mere om kursus i Gua Sha

 
 
Gua Sha

推拿 Tui Na

Tui Na er kinesisk medicinsk massage og bruges meget ofte i Kina til behandling af en lang række lidelser. Tui Na alene bruges mest til små børn, svage patienter, eller patienter, der er bange for nåle. For det meste bruges Tui Na sammen med flere af de andre behandlingsteknikker, f eks efter akupunktur behandling. Massagen, der som regel udenpå tøjet, stimulerer akupunkturpunkter og meridianer.

Læs mere om kursus i Tuina

 
 
Tui Na

草藥 Kinesiske urter og kostlære

Kinesisk urtemedicin har, ligesom akupunktur, en lang og uafbrudt historie, som strækker sig flere tusind år tilbage. Den dag i dag er brugen af urtemedicin vidt udbredt i Kina. Det kan være i form af løse urter, som patienterne selv tager med hjem og tilbereder, urteafkog, patentmedicin, hvor urterne er knust til piller, pulvere, som kan opløses i varmt vand eller linimenter, olier og alkohol-opløsninger, som anvendes udvortes. Vores kost er en effektiv og vedvarende måde at bedre ubalancer på, og kostråd vil ofte være en del af behandlingen i klinikken.

Læs mere om kursus i kinesisk kostlære og introduktion til urter

 
 
Kinesiske urter

氣功 Qi Gong

Qi Gong er en flere tusind år gammel kinesisk bevægelseskunst, som bruges til at vedligeholde helbredet, forhindre eller behandle sygdom. Man kan sige, at Qi Gong er en form for kinesisk gymnastik og meditation, hvor udøveren arbejder med kroppens fysiske og psykiske energier.

Læs mere om introduktion til Qi Gong

 
 
Qi Gong i undervisningen

杵针 Pestle Needle

Pestle Needle stammer fra taoistiske Yang Sheng (Health Cultivation and Promotion) og Dao Ying (Qi Gong) praksis. Forfaderen til Li's familie lærte Pestle Needle-teknikken fra den taoistiske mester Ruhuan i Wudang Mountain. Fra da af er det gået gennem 16 generationer. Prof. Li Zong Yu er efterfølgeren til 14. generation. Li Zhong Yu har arbejdet som læge over 60 år. I 1970'erne offentliggjorde han Pestle Needle.

Pestle Needle er en unik og effektiv terapeutisk behandling.

Pestle Needle er ikke optaget i antikke klassikere eller Dao Zang (Taoist Sutra). Arven er mest gået fra mund til mund end den er videregivet på skrift. Pestle Needle's filosofi kommer fra Yi Jing (Book of Chang), hvor Li, Qi, Xiang og Shu teorier anvendes i vid udstrækning i differentiering, sammensætning af formler, udvælgelse af punkter og placering af nåle.

Læs mere om kursus i Pestle Needle

NADA

Nada er fra starten af 1970'erne fra Lincoln Hospital i South Bronx, New York. Den standardiseret øreakupunkturmetode er nu kendt i over det meste af verden.

5 akupunkturnåle sættes i hvert øre uden særlig samtale, hvorefter man sidder 45 min i et roligt lokale og slapper af. Der anbefales at modtage NADA flere gange ugentligt i en sammenhængende periode. Vi anbefaler 10-20 behandlinger.

Læs mere om kursus i NADA

 
 
 

Shiatsu

Shiatsu er en japansk behandlingsform. Ordet Shiatsu betyder fingertryk, og behandlingen går ud på at finde og behandle årsager til symptomer og smerter. Princippet bag shiatsu massage er, som ved akupunktur, at man påvirker kroppens energibalance, den såkaldte Qi. Behandlingen foregår ved tryk med hænder og tommelfingre eller knæ og albuer.

En Shiatsu behandling bliver oftest udført på en Futon pude på gulvet fuld påklædt. Terapeuten bruger hans/hendes egen krop som et redskab, ved at bruge pressur, rotation, stræk og massage teknikker. Efter behandlingen opleves ofte en bedre kontakt mellem krop og psyke, en øget fysisk og psykisk styrke og mere ro og harmoni.

Læs mere om kursus i Shiatsu

 
 
 

 

 
 
 
AkupunkturAkademiet | CVR: 30334574 | Elkjærvej 26, 8230 Åbyhøj  | Tlf.: 6067 4526 | post@akupunkturakademiet.dk