Uddannelsen / Medicinske fag

Medicinske fag

Anatomi/Fysiologi, trin 1

 

Tag på grundkursus og lær mere om vores fantastiske krop

40 timers kursus for alle, der vil lærer om kroppens opbygning (anatomi) og funktion (fysiologi). Vi kigger på nogle af alle de forunderlige mekanismer, der er med til at holde os velfungerende og i live. Dette kursus kan stå alene som grundkursus, eller det kan indgå som forkursus til 'Anatomi og fysiologi' med i alt 160 lektioner. Underviser er Tove Smedegaard.
 

Læs mere om kurset

Grundkurset (Anatomi og fysiologi 1 eller anden dokumenteret 40 timers undervisning i anatomi og fysiologi) samt kurset Anatomi og fysiologi 2 opfylder samlet både SKATs krav til momsfritagelse og Sundhedsstyrelsens krav til RAB-registrering (Registreret alternativ behandler).
 
 

Du lærer mere om:

  • Cellelære: Kroppen består af milliarder af celler. Hvad er en celle egentlig, og hvordan er den bygget op?
  • Nyrer og urinveje: Selv om du lever godt og sundt, producerer kroppen til stadighed affaldsstoffer. Nyrerne sørger for, at vi udskiller stofferne med urinen.
  • Fordøjelsessystemet: Hvad sker der med det æble, der blev spist i formiddags, og hvordan bliver det nedbrudt og omdannet til næring for kroppens celler?
  • Kroppens kommunikation: Kroppen har to former for intern kommunikation. Hormonsystemet, der er signalstoffer, der via blodet føres rundt til de steder, der er relevante. Den anden måde er nervesystemet, der bl.a. består af lange nervetråde mellem hjernen og den øvrige del af kroppen.
  • Hjertet, kredsløbet og lymfesystemet: Hjertet pumper blodet ud i kroppen gennem arterierne, det forgrenes i de helt små utætte kapillærer, hvor igennem ilt, næring mv. siver ud. Derefter tilbage gennem venerne. Undervejs ledes dele af blodet omkring en afdeling af vort immunsystem, lymfeknuderne.
  • Luftvejene: Vi trækker hele tiden vejret. Hvorfor er det så livsnødvendigt? Alle vores celler, især hjernens celler har hele tiden brug for ilt for at kunne lave nødvendig energi til indre brug, ellers dør de.
  • Sanseorganerne: Vor kommunikation med omverdenen foregår via sanserne. De fem sanser, og lidt om, hvad der sker i hjernen i den sammenhæng.
  • Kønsorganerne: Et organ vi alle kender, tror vi. Her kigger vi på den indre opbygning og lidt på hormonernes funktion.
  • Bevægeapparatet: Vi har ca. 200 knogler og ca. 600 muskler, og en masse led, hvor bevægelserne foregår.
 
 
Tove Smedegaard:
 
  • Uddannet fysioterapeut.
  • Uddannet voksenunderviser.
  • Uddannet Nordlysmassør og zoneterapeut, og følger et meditationsforløb hos Jes Bertelsen.
  • Har undervist i anatomi og fysiologi i 16 år, dels på en zoneterapeutskole og nuværende på en fysiurgisk massageskole og på Kommunehospitalets efteruddannelse af farmaceuter. Har deltaget i redigeringen af de bøger, der undervises efter.
Lærebog:
Kjeld Bruun-Jensen: Kroppens opbygning og funktion. Introduktion til anatomi og fysiologi. Den er udkommet på forlaget Pons 2012. Kan købes hos FORLAGET eller hos boghandleren. 

24. juni - 30. juli 2017

Tilmeld
 
 
Dette kursus kører den 24 og 25 juni samt 9 og 30 juli, 9.00 - 18.00 alle dage. Er der en dag, du ikke kan komme pga. ferie eller andet, er du velkommen til at tage den på holdet med opstart i september (9, 10, 23, 24 september).
 
 
AkupunkturAkademiet | CVR: 30334574 | Elkjærvej 26, 8230 Åbyhøj  | Tlf.: 6067 4526 | post@akupunkturakademiet.dk