AKTUELT

Læs om AkupunkturAkademiets opbyging Akupunkturens historie og akupunktørens opgave Studiegrupper, akupressur 1: Akupressur Forskole.2: Akupunktur. 3: Overbygning Til Akupunktører: Deltag i udvalgte lektioner Joachim Hauser, Nigel Ching, Wendy Norris, Hans Erik Foldberg, Hans Jørgen Petersen. m.fl. Priser, Optagelseskrav & samtale Send en mail til AkupunkturAkademiet
AKTUELT
AkupunkturAkademiets Faglige Netværk

AkupunkturAkademiets elevklinik

Er et sted, hvor vores dygtige elever kan blive endnu bedre, ved at behandle under direkte supervision fra veluddannede akupunktører.

Derudover giver det en mulighed for at få en billigere behandling for dig, som har mulighed for at komme i dagtimerne og tålmodighed til, at behandlingen måske tager lidt længere tid, end den ellers ville gøre. En behandling koster 180,- og du skal regne med, at det tager ca 1 -1,5 time. Elevklinikken har åbent hver onsdag kl 17.00 - 21.00 i København og hver torsdag kl 9.00 - 13.00 i Århus. Der kan være forskellige elever og supervisorer fra uge til uge.

Ønsker du at høre nærmere/bestille en tid, ring til Karin Iversen på tlf 60764526 eller send en mail til elevklinik@gmail.com

Akupunktur

Er den mest kendte metode indenfor Kinesisk Medicin og udgør sammen med bl. a. Akupressur, Kinesiske Urter, Tui Na, Tai Chi Chuan og Qi Gong en unik og nuanceret vifte af helbredelses-metoder.

Akupunktørens opgave

Er at diagnosticere graden og arten af energi-ubalance i kroppen. Akupunktøren helbreder ikke sygdomme, men kan med den rette behandling sætte patienten i stand til genoprette en mere hensigtsmæssig energi-balance og derved helbrede sig selv. Ved grundigt interview samt undersøgelse af puls og tunge findes årsagen til energi-ubalancen og sammen med patienten skabes et billede af helbredelses-processen.

Når du kommer i klinikken

Vil du møde 3-4 personer; en eller to 1.-årsstuderende, en eller to 2.-årsstudenrende og en superviserende akupunktør. De vil stille dig detaljerede spørgsmål omkring din tilstand, dine kropslige funktioner og din livsstil. Derudover vil de kigge på din tunge og mærke på din håndledspuls på begge håndled. Alt dette for at kunne identificere et bredere mønster af ubalance, frem for et isoleret symptom. Alle dine oplysninger er naturligvis fortrolige og du kan til enhver tid få udleveret din journal, hvis du ønsker det. AkupunkturAkademiet er tilmeldt data-tilsynet og underlagt deres regler vedrørende håndtering af personfølsomme oplysninger.
Selve behandlingen kan, første gang du kommer, være i form af Akupressur (behagelig massage på akupunktur-punkter). Dette for at den studerende kan få tid til at stille en ordentlig diagnose, så du kan få den mest optimale behandling. Denne behandling vil varetages af en 1.-årsstuderende, som endnu ikke er sikker i brugen af nåle, men som har et godt kendskab til punkternes virkning og lokalisation.
Akupunkturbehandlingerne foregår ved at tynde engangs-nåle indføres i udvalgte punkter på kroppen. Det er bedst, hvis du undgår at indtage alkohol, kaffe eller fødevarer, der kan farve din tunge, umiddelbart før behandlingen. Hvis det er muligt, er det en god idé at tage resten af dagen fri, eller i hvert tilfælde undgå at planlægge noget meget anstrengende, umiddelbart efter behandlingen.

I forbindelse med hvilke lidelser kan akupunktur være velegnet?

Der kan være mange årsager til at man vælger at konsultere en akupunktør. WHO har udarbejdet en liste over lidelser, hvor akupunktur er velegnet:

· Alle former for smerte
· Gigtsygdomme i led og muskler
· Hovedpine/migræne
· Rygsmerter
· Frossen skulder
· Tennisalbue
· Menstruationsproblemer
· Mave/tarmlidelser
· Bihulebetændelse
· Højt blodtryk
· Eksem
· Kredsløbsproblemer
· Lidelser i sanseorganerne
· Immunsygdomme
· Hormonelle forstyrrelser

Du er selvfølgelig velkommen til at ringe/skrive, hvis du har spørgsmål i forbindelse med behandlingen. Er du interesseret i Akupunktur i øvrigt kan vi anbefale at du læser mere på nedenstående hjemmesider:

Praktiserende Akupunktører (PA): www.aku-net.dk
Videns- og Forskningscenter for Altenativ Behandling (VIFAB): www.vifab.dk

Praktiske informationer:

Ønsker du at høre nærmere/bestille en tid, ring til Karin Iversen på tlf 60764526 eller send en mail til elevklinik@gmail.com

Behandlingerne foregår i København i klinikken hos mentor og supervisor Anders Thorhauge, Jægersborggade 29 , 2200 København N og i Århus i klinikken hos formanden for AkupunkturAkademiets bestyrelse, Jon Bannbers, Skanderborgvej 10 (Harald Jensens Plads), 8000 Århus C.

Vær sød at tage et lagen/håndklæde med til at ligge på.

Vi håber, du får glæde af behandlingen.


 
TILBAGE TIL FORSIDEN TILBAGE TIL FORSIDEN